NATCHEZ TRACE PARKWAY |
| Hjem > Rejser > USA > Natchez Trace Parkway | ||
Natchez Trace Parkway | ||
| Natchez Trace følger i historiens fodspor. Natchez Trace går fra Natchez ved Mississippi-floden gennem Mississippi, Alabama og Tennessee til Nashville. I slutningen af 1700-tallet begyndte farmere fra nordøst at sende landbrugsvarer på tømmerflåder ned ad Mississippi og dens bifloder til Natchez eller New Orleans, hvor de solgte deres varer og tømmeret fra tømmerflåderne. Vejen hjem gik ad Natchez Trace. Efterhånden som trafikken voksede, blev der anlagt kroer og byer langs ruten. Og ligeså så hurtigt som den startede, sluttede trafikken på Natchez Trace, da man begyndte at sejle dampskibe til St. Louis, Nashville og Louisville.
I slutningen af 1930'erne begyndte man at anlægge en moderne vej ad samme rute som Natchez Trace, nemlig Natchez Trace Parkway. Den strækker sig idag fra syd for Nashville til Natchez (med et enkelt "hul" i Jackson, Mississippi), i alt 442 miles ~ 711 km. Natchez Trace Parkway er speciel, idet den kun må anvendes af alm. biler og RV's (Recreational Vehicles ~campingbusser og lignende). Lastbiler er forbudt, hastighedsgrænsen er 50 miles, og vejen går udenom byer m.m., ligesom reklameskilte er forbudt. Man kører med andre ord i naturen hele vejen, og der er forskellige muligheder for stop undervejs, hvor man kan se forskellige dele af den gamle Natchez Trace. Nedenfor er nogle af de billeder,jeg har taget af Natchez Trace Parkway. Jeg startede i nord ved Nashville 26.03.2000 og sluttede ved Natchez dagen efter. Da turen går næsten nord-syd, kan man på turen følge, hvor klimaet og vegetationen skifter - f.eks. var træerne endnu ikke sprunget ud i den nordlige del, men var forlængst sprunget ud i den sydlige del.
| ||
![]() Tennessee Valley Divide |
![]() Tennessee Valley Divide | |
![]() Foråret var lige på trapperne i Tennessee - her et par træer, der allerede er sprunget ud i klare farver |
![]() Dette må være det, der kaldes "Bluegrass" - en masse blå blomster, der giver græsset et lyseblåt udseende | |
![]() Tennessee River ved Colbert Ferry, Alabama |
![]() Natchez Trace Parkway i det nordlige Mississippi | |
![]() Røde blomster i vejsiden |
![]() Natchez Trace Parkway | |
Rocky Springs | ||
| Ca. 55 miles nord for Natchez kan man se ruinerne af byen Rocky Springs. Dette var en af de byer, er opstod langs Natchez Trace, men på grund af at man begyndte at bruge Mississippi-floden til at komme nordpå, på grund af sygdom og på grund af erosion, der ødelagde landbrugsjorden, er der idag kun nogle få ruiner. Kirken står dog stadig, og på kirkegården kan man på gravstenene læse historien om det sted, der var engang.
| ||
![]() Kirken i Rocky Springs - det er den eneste bygning, der er tilbage |
![]() Kirken indvendigt | |
![]() Kirkegården i Rocky Springs |
![]() Befolkningstallet i Rocky Springs | |
![]() En del af den gamle Natchez Trace |
![]() Natchez Trace Parkway | |