AT FOTOGRAFERE TOG

English

Hjem >  Tog >  At fotografere tog
På denne side vil jeg fortælle lidt om kunsten at tage (gode) billeder af tog. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvad gode billeder er, denne guide er ud fra hvad jeg synes er godt. Og lad mig som den første indrømme, at mange af mine togbilleder på de forskellige sider ikke følger min egen guides råd - men ofte er tiden og/eller muligheden der ikke.  

Komposition

Den vigtigste ingrediens for at lave et godt billede er en god komposition. En god komposition kan være mange ting, det kan fortælle en historie, det kan understrege et hurtigt eller et langt tog, og mange andre ting - jeg synes det er svært at opstille regler for, hvad en god komposition er.

Men personligt har jeg en forkærlighed for billeder, der er taget med telelinser, så toget bliver "klemt" lidt sammen af televirkning - og gerne et billede af et 1,5 km langt amerikansk godstog, hvor man kan se hele toget i billedet, som f.eks. i billedet til højre.

Taget med tele

Billede taget med telelinse, dette giver et "klemt" udtryk (Crookton, Arizona, USA).

Udfordringer for kompositionen

Der er ofte forskellige forhold, der vanskeliggør en god komposition, i dette afsnit vil jeg komme ind på forskellige af disse, og hvordan man (nogle gange) kan omgå dem.

Køreledningsanlæg

Køreledningsanlæg gør det ofte vanskeligt at tage gode billeder af tog, fordi køreledningsmasterne bliver et for dominerende element. Fotografering oppefra, f.eks. fra en bro, giver heller ikke optimale resultater, da køreledningen som regel altid vil komme ind i billedet.

I nogle tilfælde - det afhænger af typen af køreledningsanlæg - kan køreledningsmasterne virke som en slags portal, toget kører igennem, og her kan man faktisk lave OK billeder. Her er timingen dog meget vigtig, det er meget vigtigt, hvor togets front er i forhold til kørestrømsmasterne. Billedet til højre er et eksempel på hvordan køreledningsmasterne kan virke som en portal, i dette tilfælde på en lige strækning.

Køreledningsanlæg kan virke som en portal

Køreledningsanlæg kan virke som en portal (Hulten, Nederland).

På kurverige strækninger med køreledningsanlæg kan man i nogle situationer fotografere toget i en kurve, således at køreledningsanlægget ikke genererer - det kan faktisk virke, som om man stod på selve sporene, selv om man reelt står et stykke væk fra jernbanen. Køreledningsanlæg kan være mindre forstyrrende, hvis billedet tages i en kurve

Køreledningsanlæg kan være mindre forstyrrende, hvis billedet tages i en kurve (Kaub, Tyskland).

Stationer

Der er både fordele og ulemper ved at fotografere på stationer. Fordelene er, at der er nem adgang til at se og fotografere tog, og at linierne samles på større stationer, dvs. flere tog end hvis man står ud på en strækning.

Ulemperne er, at det ofte er vanskeligt at få gode billeder på stationer, fordi der er mange elementer, der kan virke distraherende. Perroner gør, at man ikke kan se togets underste del, selvfølgelig afhængig af perronens højde (her er meget store forskelle), og så ser toget ud som om det nederste er kappet af. Passagerer er som regel også "i vejen", set fra en fotografs synsvinkel - jeg er klar over, at passagerne jo er passagertogs grundlag, men det gør det vanskeligere at fotografere på stationer - og mon ikke de fleste passagerer helst vil være fri for at blive fotograferet. I visse lande er det endvidere forbudt - eller bliver mistænkeliggjort - at fotografere på stationer.

Med mindre man specifikt går efter et billede med passagerer (det kan give et udtryk af rejsestemning, fjerne destinationer m.m.), kan der være flere løsninger, når der skal fotograferes på stationer.

Konkret kommer det selvfølgelig an på hvordan stationen er opbygget, men ofte kan man få gode billeder fra enden af perronerne, således at man kan fotografere toget, inden perronen kommer i vejen - og så har man heller ikke problemet med passagerer.

Et alternativ er at tage toget fra den modsatte perron, på denne måde kan man få togets undervogn med, og samtidig er evt. passager omme på den anden side af toget.

På stationer kan en løsning være at fotografere på modsat side af perronen

På stationer kan en løsning være at fotografere på modsat side af perronen

Lang lukkertid / "pane-shot"

Lang lukkertid giver rystede billeder. Generelt mener jeg, at et billede ikke må være rystet, men det kan udnyttes til at opnå specielle effekter, som kan give ganske gode billeder.

Der er 2 princippielle måder at anvende lang lukkertid på: 1) omgivelserne er rystede / uskarpe, 2) toget er rystet / uskarpt.

1) Omgivelserne er rystede / uskarpe: Dette kaldes også et pane-shot, idet teknikken er at panorere, dvs. bevæge kameraet, så det følger toget. Herved bliver toget skarpt, mens opgivelser bliver uskarpe / rystede. Lukkertiden skal vælges, så selve toget ikke bliver rystet (dvs. ikke for lang lukkertid), og alligevel så lang, at bevægelsen af kameraet er nok til at gøre omgivelserne uskarpe.

2) toget er rystet / uskarpt: Dette er det modsatte af et pane-shot, her holdes kameraet stille, mens toget kører forbi, og der opnås et billede, der illustrer bevægelse.

Pane-shot kan være ganske effektfuldt

Pane-shot kan være ganske effektfuldt.

Lang lukkertid kan bruges til at vise bevægelse

Lang lukkertid kan bruges til at vise bevægelse.

Problemer og fejl

Ghosting

"Ghosting" kan ødelægge et ellers godt billede.

Ghosting er, når et billede med høj kontrast reflekteres i linsen og/eller filteret, og laver et slags dobbeltbillede. I forbindelse med togfoto findes høj kontrast i et togs lys, især i overskyet og mørkt vejr, og specielt amerikanske tog har et meget kraftigt lys. Ghosting af et togs lys ses som (grønne) pletter, og når man ser godt efter, vil man kunne se, at lyset er spejlvendt om en vandret akse.

Nogle objektiver har en større risiko for ghosting, men jeg er endnu ikke stødt på objektiver, hvor ghosting var helt elimineret. På nettet har jeg læst, at der er større risiko for ghosting ved store blændeåbninger, så når man fotograferer i situationer, hvor der er en vis risiko for ghosting, bør der arbejdes med højere blænde (der er så det problem, at ghosting af et togs lys især forekommer i overskyet og mørkt vejr, hvor der måske ikke er lys nok til en mindre blændeåbning).

Den bedste løsning er at tage toget lidt fra siden, hvor det lys ikke er så kraftige. Ofte er det dog svært at forudse, og jeg synes det er svært at se, om der er ghosting på kameraets display, jeg opdager det altid først, når jeg ser billedet på computeren. I sådanne tilfælde er det dog stadig ofte muligt at få et fornuftigt billede med lidt beskæring, ofte forekommer ghosting et godt stykke fra hovedmotivet.

Eksempel på ghosting

Eksempel på ghosting (ghosting er markeret med cirkel)

Lokation

Lokationen er heller ikke uvæsentlig. Der er flere ting, der er med til at definere, hvad en god lokation er:
  • Kan man komme der lovligt - i Danmark er der generelt ikke de store problemer med at tage billeder af tog på stationer eller fra offentlig, men i f.eks. USA er det ikke ualmindeligt at blive udspurgt af politiet. Og man skal selvfølgelig aldrig gå ind på jernbanens område, med mindre man har lov til det.
  • Hvor mange tog kører der og hvilke typer er det? - jo flere tog, jo flere muligheder er der for at afprøve forskellige kompositioner. Hvis der kun kommer et tog i timen, er der megen ventetid. Hvis man er interesseret i en bestemt type tog, er det selvfølgelig også væsentligt, at strækningen trafikeres med denne type tog....
  • Hvordan er lyset, og er der tidspunkter, hvor lyset er specielt godt eller dårligt?

Jeg finder megen inspiration til nye lokationer på internettet og i bøger og blade. På internettet bruger jeg specielt railpictures.net. Når jeg ser et billede fra en lokation, der ser spændende ud, bruger jeg især Google Earth til at undersøge stedet nærmere og for at se, hvordan kommer jeg dertil. På ferier har jeg som regel en kortudskrift eller min egen beskrivelse med som hjælp. Første gang jeg var i Dordrecht-området forsøgte jeg at finde Dordrecht Zuid, som jeg havde set billeder af på internettet. Jeg kom tæt på, men der var kun adgang for cykler - og jeg var i bil. Næste gang havde jeg undersøgt sagen nøjere, og kom dertil - i bil - fra den anden side, og via en række småveje.

Efterbehandling

Med digitale billeder er det nemt at efterbehandle billederne, jeg gør det altid med mine billeder. Da det med digital fotografering er "gratis" at tage flere billeder af det samme motiv, tager jeg som regel 3-5 billeder, når jeg tager billeder af tog i bevægelse - når jeg kommer hjem, er det første at udvælge det bedste af billederne - her ser jeg selvfølgelig på åbenlyse fejl som f.eks. rystede billeder. Herefter ser jeg på helheden af billedet, er der f.eks. noget i baggrunden, der er forstyrrende, eller "flyder" pantografen sammen med en kørestrømsmast ect. Efter denne udvælgelse har nu fået udvalgt det bedste billede.

Næste skridt er at efterbehandle dette billede. Først beskærer jeg billedet, så jeg får et passende udsnit, og i denne proces kan forstyrrende elementer ofte også skæres væk, f.eks. passagerer på en perron, beplantning, et hjørne af en vej og tilsvarende ting. Beskæringen er i virkeligheden også meget bestemmende for, hvor godt den endelige billede bliver. Med lidt held - og kreativ sans - kan et billede, der ubeskåret er lidt kedeligt, blive til et ganske godt billede. Efter beskæring korrigerer jeg efter behov kontrast, lys/mørke, gamma og skarphed, og jeg er nu færdig med efterbehandlingen.

Mange fotograferer i RAW-format, fordi man så i højere grad efterfølgende kan justere i en række parametre. Jeg har gjort det enkelte gange, hvor et billede var meget fejlbelyst, men generelt synes jeg det er meget bøvlet at skulle arbejde med RAW-filer (sikkert også fordi mit billedbehandlingsprogram ikke understøtter RAW, så jeg skal arbejde med den software, der fulgte med kameraet). I de fleste tilfælde er det kun nødvendigt at lave små justeringer, og her mener jeg ikke, der er det store at hente ved at bruge RAW - så jeg sparer besværet og arbejdet næsten altid ud fra det jpg-billede, kameraet har gemt.

Udstyr

Hvis man skal tage billeder af tog, afhænger kvaliteten af billederne til en vis grad sammen med kvaliteten af udstyret - men det der betyder mest, er nu stadig fotografen. Jeg er gået 100% over til digital fotografi, og næsten udelukkende med digitale spejlreflekskameraer, og den tekniske kvalitet af mine billeder er blevet meget højere siden dengang jeg tog billeder med analogt spejlrefleks.

Det tekniske: lukkertid - blændeåbning - følsomhed

Lukkertid er den tid filmmediet - eller sensoren - bliver belyst, når man tager et billede. Blændeåbningen angiver, hvor meget lys, der kommer gennem objektivet. Følsomheden angiver hvor følsom kameraet er indstillet (for digitale kameraer). En bestemt kombination af lukkertid, blændeåbning og følsomhed er et udtryk for, hvor meget lys der er. En bestemt kombination vil kunen erstattes af en anden kombination, hvor man ændrer på minimum 2 af parametrene, f.eks. dobbelt så lang lukkertid og en halvering af følsomheden.
Valget af lukkertid, blændeåbning og følsomhed er et kompromis mellem forskellige forhold:

Lukkertid:Hvis lukkertiden bliver for lang, vil billedet blive rystet. En tommelfingerregel siger, at lukkertid ikke må være længere end svarende til brændvidden (eller mere korrekt: det brændvidden svarer til på gammelt 35 mm filmkamera). Med en brændvidde på f.eks. 50 mm, må lukkertiden ikke være længere end 1/50 sek. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvor god man er til at holde kameraet stille (det er en teknik, der kan trænes). Men når der skal fotograferes tog i bevægelse, sætter bevægelsen også en grænse for, hvor lang lukkertid, der må bruges, ellers flytter toget sig for meget mens billedet taget.

Blændeåbning:En stor blændeåbning betyder en lille dybdeskarphed, dvs. det afstandsområde, hvor billedet bliver skarpt, er lille. En stor blændeåbning bruges ofte til at sløre baggrunden, dette kan også være en god ting ved togfotos, hvis kompositionen passer til det. Generelt bliver objektiver noget skarpere (og her er det ikke dybdeskarpheden) ved at gå 2-3 blændetrin op, f.eks. til f:8 eller f:11. Jeg har selv lavet forsøg med at tage det samme, stillestående motiv ved forskellige blændeåbninger, og billederne ved f:8 var meget skarpere end ved f.eks. f:4. Hvor meget dette betyder afhænger også meget af objektivets kvalitet, med mit Canon 70-200 L f:4 er skarpheden imponerende selv ved fuld blændeåbning. En meget lille blændeåbning kan dog også have negative effekter, idet fejl i glasset får større effekt, og samtidig bliver støv på sensoren tydeligere - ved f.eks. f:8 bemærker man ikke støv på sensoren (selv om det er der), men ved f:16 er der pludselig en irriterende plet på billederne.

Følsomhed:Generelt gælder, at jo højere følsomhed, jo mere støj og grums på billederne. Hvor meget afhænger dog meget af kameraet, og kameraerne bliver generelt bedre til at lave gode billeder ved høj følsomhed.

Som det fremgår ovenfor, er valget af lukkertid, blændeåbning og følsomhed et kompromis.


Opdateret 01.11.2009 / copyright Finn Møller
This page is HTML 4.0 Transitional