SVERIGE & NORGE AUGUST 2000
SVERIGE & NORGE AUGUST 2000 |
|
| Hjem > Rejser > Norge > Norge & Sverige 2000 > Side 2 | Undersider Norge 2000:
København - Sydnorge - Nordsverige > Kiruna - Norge/Ofoten Nordland - Trondheim Trondheim - Stryn Briksdalsbreen Sognefjellet | |
11.08.2000: Kiruna - Norge/Ofoten | ||
| Kiruna er kendt for én ting, og det er minen, der er verdens største underjordiske mine. Den måtte jeg selvfølgelig se, så næste formiddag tog jeg på en guidet tur ned i minen. Og det var en stor og spændende oplevelse. Jeg skal prøve at begrænse min opremsning af diverse fakta, men hvad imponerede mig, er at der er 400 km vej nede i minen, og at man efterhånden er nået ned i en dybde på ca. 1.000 m under overfladen - og dermed også et godt stykke ned under havets overflade. |  En speciel slags gummi-ged, som blev brugt i minen. Maskinen er idag blevet for lille, og bruges til at vise, hvordan brydningen af minen foregår. |
 Samme gummi-ged i en anden vinkel. (30 kb) |
 Minen set fra Kiruna by - mere særpræget end kønt. |
Selve malmåren, som brydes, er et lag på ca. 100 m i tykkelsen og ca. 4000 m i bredden. Åren står næsten lodret, og går mindst 2.000 m ned. Brydningen sker ved at sprænge vandrette tunneller i malmåren. Tunnellerne ligger med i ca. 30 meters intervaller, hhv. lodret og vandret. I hver tunnel bores huller opad i åren - disse huller fyldes med sprængstof, og åren sprænges. |  Der brydes flere steder i Kiruna - her er endnu et eksempel. |
| Efter at have set Kiruna og minen fortsatte jeg mod Norge. Vejen fra Kiruna til Norge går op over et pas ved Riksgrensen, og her så jeg for første gang på turen sneklædte bjergtoppe. I området ligger også Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise (2111 m).
Målet denne dag var en campingplads, som ligger lige hvor E10 fra Kiruna munder ud i E6, lidt nord for Narvik. Her skulle jeg møde en af mine venner, som også var "et smut i Norge". |
 Udsigten fra campingpladsen - vandet er Herjangerfjorden. |
 Elementernes rasen. (45 kb) |
12.08.2000 - 13.08.2000: Ofoten | ||
 Tjellsundsbroen - denne bro skaber forbindelse mellem Norges største ø, Hindøya, og fastlandet. Broen ligger ca. 1˝ times kørsel fra Narvik i vestlig retning, ud mod Lofoten, og ca. ˝ time syd for Harstad. |
 Dette lys kan næsten siges at være himmelsk (57 kb) |
Efter en hyggelig aften sammen med min ven og hans rejsekammerat skiltes vore veje igen. Jeg tog en tur ud på Ofoten, som er den inderste del af Lofoten-området. Jeg fik nu ikke set så meget, for vejret bød på masser af regn og tunge skyer. Apropos Tjellsundsbroen. som du kan se til venstre: Ifølge en mail jeg har fået fra en lokalkendt, er der en slags had-kærligheds-forhold mellem de to byer. Af den grund har den fælles lufthavn haft et ganske langt navn, nemlig Evenes-Harstad-Narvik Lufthavn. Og rækkefølgen af byerne efter Evenes har også skabt uenighed. Nå, efter at have kørt rundt i masser af regn kørte jeg op for at besøge nogle venner, som bor et stykke syd for Tromsø - og her fik jeg endnu en hyggelig aften. |
| Dette var det nordligste, jeg nåede på denne tur - næste eftermiddag begyndte hjemturen ned gennem Norge. Efter gårsdagens massive regnvejr var vejret denne dag om ikke klar solskin så dog tørvejr. Efter et ophold i Narvik, hvor jeg så alt, hvad der er at se i Narvik (der er ikke så meget) + dyrkede min interesse for tog (jeg så et par heftige malmtog komme ned fra Kiruna) fortsatte jeg videre sydpå. |  Sådanne blomster var der mange af i Nordnorge. |
 Cirkusgletcher i Nordnorge |
| Vejen, jeg fulgte, og som jeg skulle følge for de næste mange mange km var E6, der går fra den norsk-svenske grænse ved Svinesund helt op til Kirkenes lige ved den norsk-russiske grænse. Det må være en af de længste veje i Verden. Omkring Narvik er viser vejskiltene ca. 1.000 km nordpå til Kirkenes og også ca. 1.000 km sydpå til Trondheim. Og videre fra Trondheim er der vel ca. 600-700 km til Svinesund. På trods af at det er en af Norges hovedfærdselsårer, er standarden ikke særlig høj, set med danske øjne. |
|
Der er mange, uoverskuelige sving på vejen, hvor man ofte bliver klemt at store, modgående lastvognstog, der kører et godt stykke inde i "din" del af vejbanen. Mange steder kan man se, at der er lavet en ny og bedre vej - men alligevel har det undret mig, at ambitionsniveauet ikke er specielt højt, når vejene forbedres. Uden at dette skal være en forsvarstale for øget biltrafik og høj hastighed, synes jeg, at der f.eks. kunne være anlagt et kombineret krybe- og nødspor, og at linieføringen kunne være mere direkte, uden sving næsten hele tiden. |
 Fjeldformation |
 Hvad jeg ikke vidste, var at der er et ganske kraftigt tidevand omkring Lofoten/Narvik. Her er en typisk tidevandskyst lige syd for Narvik. |
Dette ville fjerne en masse farlige overhalinger, og biler (og især lastbiler) ville kunne holde en jævn hastighed, og derved spare brændstof og tid. Jeg er klar over, at det ikke er billigt at anlægge vej i Norge, men alligevel. Nå, det var et sidespring - men det skulle lige ud. Syd for Narvik så jeg det flotteste landskab, jeg har set i Nordnorge, med de meget markante og spidse fjeldformationer, der er karakteristiske for Lofoten. De findes også syd for Narvik (men det er jo også ganske tæt på i luftlinie). F.eks. ved Efjorden og Tysfjorden. Se billederne nedenfor: |
 Efjorden syd for Narvik |
 Endnu et billede fra Ejorden (46 kb) |
 På et tidspunkt skal man med færge over Tysfjorden for at komme videre sydpå - dette billede er taget fra færgen (44 kb) |
